Åbo Vandværk, som er ét af Aarhus Vands otte vandværker, forsyner den sydlige del af Aarhus Kommune. Via Åboværket tages der vand ned fra en højere beliggende zone og derfra videre ud til en forsyningszone. Vandet kommer ind med et tryk på lidt over 10 bar på indgangssiden, og det tryk reduceres gennem en trykreduktionsventil til cirka 6,8 bar på afgangssiden.
Der er tale om en forholdsvis lang ledning fra Åboværket og ud til den pågældende forsyningszone, og forbindelsen gennemskylles én gang om ugen. Mens ledningen skylles, øges flowet betydeligt, hvilket giver større tryktab i ledningen og resulterer i et lavere tryk hos forbrugerne. Trykket hos forbrugerne kan hæves ved at hæve reguleringsventilens setpunkt, hvilket vil øge afgangstrykket ud af Åboværket. Dette vil kompensere for tryktabet i ledningen, og et stabilt tryk hos forbrugerne kan dermed opretholdes.
Reguleringsventilen er en selvvirkende pilotstyret, hydraulisk ventil, der udnytter vandets kraft til at ændre ventilens åbningsgrad. Ventilens setpunktet bestemmes ved at justere piloten, som definerer afgangstrykket. I tilfælde af strømudfald vil ventilen fortsat regulere trykket og der vil fortsat være forsyningssikkerhed til kunderne.
Reguleringsventilen på Åboværket er monteret med en AUMA Profox aktuator, så piloten kan fjernjusteres for indstilling af setpunktet.
AVK trykreducerende reguleringsventil med AUMA Profox
AVK hydrauliske pilotstyrede reguleringsventiler til trykreducerende applikationer reducerer automatisk et højt indgangstryk til et lavere afgangstryk, uafhængigt af ændringer i flow eller indgangstryk. Montering af AUMA Profox giver mulighed for fjernregulering af afgangstrykket.
Se produktbladAarhus Vand
Aarhus Vand er én af Danmarks største vandforsyninger. De producerer årligt 15 millioner m3 drikkevand og renser 35 millioner m3 spildevand. Distributionsnettet består af 1500 km drikkevandsledninger og 2800 km spildevandsledninger, som forsyner i alt 350.000 privat- og ervervskunder.
Læs mere om Aarhus Vand