Vi lancerer AVK Premium 100 skydeventiler
Fremstillet til at holde et århundrede! 30-03-2022
Vi er glade for at kunne introducere vores nye sortiment af Premium 100 skydeventiler
Premium 100 skydeventiler giver suveræn beskyttelse mod korrosion og slitage. De er ideelle til installation på steder, hvor udgravning ikke er en reel mulighed, og hvor lang levetid og maksimal sikkerhed er afgørende. Det kan fx være trafikerede veje, offentlige pladser og turistattraktioner, kystområder eller lokationer med olie- eller gasforurening.
Primære egenskaber
Premium 100 ventilernes primære egenskaber er:
- Suveræn korrosionsbeskyttelse: 300 µm indvendig og udvendig epoxycoating og udvendig PUR-coating
- Ekstra beskyttelse mod slitage: Spindel af rustfrit duplex stål, kamring og skydermøtrik af ECO BRASS DZR CW724R og topbolte af rustfrit stål A4
- Fuld sporbarhed: Et unikt serienummer for hver ventil er knyttet til materiale- og testprotokoller
- Anerkendt AVK-design: AVK-ventiler overholder de højeste standarder
AVK Premium 100 ventiler leveres i fem hovedtyper:
- Flangeventiler, kort
- Flangeventiler, lang
- Skydeventiler med sort/blå PE-ender
- Skydeventiler med blå kapperør
- Stikledningsventiler med sort/blå PE-ender