Åbning af lækagebanen ved Århus vand, tre mennesker står ved et dæksel

Åbning af lækagebanen hos Aarhus Vand

Aarhus Vand har i selskab med kolleger og partnere fra den danske vandbranche officielt indviet en lækagebane til undervisning i lækagesøgning og til test og demonstration af nye teknologier. 27-08-2024

"Vand er en værdifuld ressource, som vi alle skal passe godt på – jeg håber, at mange vil få ny viden og nye kompetencer lige her. Så vi bliver endnu dygtigere til at finde lækager og bidrager til at reducere vandtab hos Aarhus Vand, i Danmark – ja, gerne i hele verden." 

Sådan lød det fra Karina Topp, der er CEO hos Aarhus Vand. AVK har været med til at udvikle lækagebanen og ser også store muligheder for projektet.

"Hos AVK arbejder vi fokuseret på at optimere vandforsyningen og på den måde bidrage til at sikre rent drikkevand til alle. Vores globale fokus går hånd i hånd med det stærke samarbejde med Aarhus Vand, Kamstrup og andre om etableringen af lækagebanen hos Aarhus Vand. Lækagebanen er en fantastisk mulighed for os til at fremvise og teste vores digitale løsninger til at overvåge forsyningsnettet, reducere vandspild og i sidste ende sikre et lavere energiforbrug til vandforsyning," siger Anders Garde Thomassen, Markedsdirektør, AVK Danmark.

Lækagebanen er etableret for at træne og uddanne fremtidens vandoperatører i at finde lækager på vandledninger. Ved indvielsen kunne man selv prøve at lokalisere lækager med forskelligt udstyr, og der var mange, der benyttede sig af den mulighed.

Tre personer der undersøger jorden for vandlækage
To personer der smiler og undersøger for vandlækager

En kopi af udfordringer fra virkeligheden

På lækagebanen vil vandoperatørerne møde alle de udfordringer, som virkeligheden kan byde på i forhold til lækagesøgning. Der er indlagt lækager i forskellige størrelser og med forskellige placeringer. Banen er placeret under græs, grus, asfalt og fliser. Og der er brugt vandrør i forskellige materialer. Der vil derfor være mange forskellige udfordringer på lækagebanen, og operatører i vandforsyningen kan bruge banen, uanset hvilken erfaring de kommer med.

I den virkelige verden ved vi ikke altid, hvor vandrørene er placeret. Lækagebanen er derfor designet, så det også er muligt at træne i at identificere placeringen af et vandrør.

Internationalt koncept

Aarhus Vand vil bruge banen til at opkvalificere deres medarbejdere inden for lækagesøgning. Derudover vil det også være muligt for andre forsyningsselskaber, uddannelsesinstitutioner og virksomheder at bruge lækagebanen.

Konceptet er designet, så det også kan bruges andre steder i verden, og Aarhus Vand er fx allerede i gang med at bygge en lækagebane i Ghana.

Partnerne i projektet er Aarhus Vand, Water Wally Denmark, Kamstrup. Grundfos, HeyPipe, Aarhus Kommune og AVK.
22 timer med for højt tryk stop ur

Fordele ved trykstyring i forsyningsnettet

Kontrol og regulering af trykket i vandforsyningen kan give besparelser på ressourcer og reducere vandspild.
AVK Smart Water har udviklet et koncept, hvor IoT-enheder installeret på AVK’s standardventiler og brandhaner monitorerer forsyningsnettet og indsamler data.

Animation

Monitorering med AVK Smart Water

AVK Smart Water har udviklet et koncept, hvor IoT-enheder installeret på AVK’s standardventiler og brandhaner monitorerer forsyningsnettet og indsamler data. Her kan du se, hvordan løsningen kan bidrage til reduceret vandspild, øget effektivitet og bedre overblik.