Vælg den rigtige skydeventil

1) Skyderdesign

Skyderen er den tættende part på skydeventilen og er derfor meget vigtig. Vær opmærksom på følgende:

• Skydermøtrik: Skydermøtrikken forbinder skyderen til spindlen. Der er grundlæggende to typer skydermøtrikker; En løs skydermøtrik, hvor en messingmøtrik er placeret i en bajonetmuffe inde i skyderen og en fast skydermøtrik, som er integreret i skyderkernen. Med en fast skydermøtrik er antallet af bevægelige dele reduceret, hvorved gummioverfladen på skyderkernen ikke risikerer at blive ødelagt og risikoen for korrosion undgås. Vi anbefaler derfor en fast skydermøtrik.
• Skyderspor og skydersko: Skyderen er udsat for friktion og spænding, når ventilen åbnes og lukkes under drift. Spor i skyderen, der passer til tilsvarende spor i ventilhuset, hjælper med at stabilisere skyderens position under drift og sikrer, at spindlen ikke bøjer på grund strømningshastigheden. Skyderskoene er med til at sikre, at gummiet på skyderens overflade ikke ødelægges som følge af friktionen mellem skyderen og skydersporene i ventilhuset. Det er vigtigt, at skyderskoene er fastgjort til skyderen, og at gummilaget nedenunder er tilstrækkelig til at forhindre korrosion af skyderkernen.
• Gummi: Det er afgørende for ventilens tæthed, at skyderen er fuldt vulkaniseret med gummi, og at gummivolumen på tætningsområdet af skyderen er tilstrækkelig til at absorbere urenheder i sædet. En stærk binding mellem gummiet og skyderkernen er vigtig for at sikre en korrekt tætning, selv når gummiet er komprimeret. Bindingen er ligeledes vigtig for at forhindre krybende korrosion, selvom en skarp genstand skulle trænge igennem gummiet under lukning af ventilen.

2) Gummikvalitet

Gummikvaliteten er vigtig for ventilens holdbarhed og funktion. Gummiet skal kunne modstå kontinuerlig påvirkning fra urenheder og kemikalier uden at blive beskadiget, og for at lukke tæt skal det være i stand til at absorbere små urenheder. Vær opmærksom på følgende: 

• Kompressionsevne: Kompressionsevnen betyder gummiets evne til at genvinde sin oprindelige form efter at være blevet komprimeret. Jo bedre kompressionsevnen er, desto bedre er gummiets evne til at genvinde sin form og lukke 100% tæt år efter år. 681-1 standarden angiver minimumskrav for kompressionsevnen.
• Dannelse af biofilm: Organiske stoffer migrerer fra gummiet og fungerer som næring for mikroorganismer. Mikroorganismerne danner biofilm, som forurener drikkevandet. Vælg derfor ventiler med skydergummi, der sikrer minimal dannelse af biofilm.
• Resistens over for kemikalier til vandbehandling: Klor og andre kemikalier anvendes ofte til at rense nye ledninger eller desinficere gamle. Ozon og klor kan også være tilsat vandet i lave koncentrationer for at gøre det drikkeegnet. Gummiblandingen må ikke nedbrydes eller revne som følge af kemisk behandling af drikkevandet, da det vil forårsage korrosion af skyderkernen.
• Drikkevandsgodkendelse: Alt gummimateriale, der er i kontakt med drikkevand, bør have en drikkevandsgodkendelse. Hvis der ikke er krav om en lokal godkendelse, bør alt gummi, der er i direkte kontakt med drikkevand, have én af de større godkendelser såsom DVGW/KTW, KIWA eller NF.

3) Udvendig korrosionsbeskyttelse

Udvendig korrosionsbeskyttelse er vigtig for ventilens levetid. En ensartet og glat epoxycoating i overensstemmelse med DIN 3476 del 1, EN 14901 og GSK*-retningslinjer anbefales og indeholder følgende: 

• Slyngrensning: I henhold til ISO 12944-4.
• Lagtykkelse: min. 250 µm på alle flader.
• MIBK test: Hærdning af epoxycoatingen kontrolleres med en krydsbindingstest (MIBK test). Én dråbe methylisobutylketon påføres et prøveemne. Efter 30 sekunder aftørres testområdet med en ren hvid klud. Testoverfladen må derefter ikke fremstå mat eller udtværet, og kluden skal forblive ren.
• Slagstyrke: Den coatede overflade testes ved at lade en cylinder i rustfrit stål falde på overfladen med en påvirkning på 5 Nm. Efterfølgende testes komponenten elektrisk, og der må ikke være sket brud på belægningen.

Pinhulstest: En 3kV-detektor med børsteelektrode anvendes til at afsløre og lokalisere eventuelle huller i belægningen.  

4) Tæt konstruktion

Der er to vigtige designaspekter for en tæt konstruktion:

• Spindelpakning: Pakningen er placeret i ventiltoppen omkring spindlen for at bevare trykket inde i ventilen/rørsystemet. Spindelpakninger bør være vedligeholdelsesfri og bør holde hele ventilens levetid eller i det mindste opfylde levetidskravene iht EN 1074-2. Hovedpakningen, som bevarer det indvendige tryk, skal helst være en hydraulisk pakning, der giver bedre tætning ved øget indvendigt tryk. Der bør placeres backup tætning rundt om spindlen. For at beskytte pakningerne mod forurening udefra, bør en pakning placeres omkring spindlen på toppen. Af sikkerheds- og sundhedsmæssige årsager skal der bruges en drikkevandsgodkendt, højkvalitets EPDM gummi, hvis der forekommer direkte kontakt med drikkevand.
• Ventiltop-/ventilhuspakning: Tæthed mellem ventiltoppen og ventilhuset kan opnås med en pakning indlejret i en fordybning i ventilen. Det sikrer, at pakningen bliver det rigtige sted og ikke blive blæst ud som følge af trykstød. For at beskytte topboltene mod korrosion bør toppakningen omkranse boltene, og boltene bør indlejres i ventilen på en sådan måde, at gevindene ikke er i kontakt med omgivelserne.

5) General funktion

Når en skydeventil betjenes med håndhjul eller ved hjælp af en elektrisk aktuator, er det vigtigt at være opmærksom på drifts- og lukkemomentet.

• Betjeningsmoment: Driftsmomentet, som er det moment, der er nødvendigt for at betjene ventilen fra åben til lukket position, bør være mellem 5 Nm og 30 Nm afhængigt af ventilens størrelse. Ventiler med et driftsmoment på mindre end 5 Nm ansporer operatøren af ventilen til at lukke ventilen hurtigt og dermed risikere vandslag og trykstød i rørene.
• Lukkemoment: Lukkemomentet er det nødvendige moment for dråbetæt lukning af ventilen. For håndhjulsbetjente ventiler skal lukkemomentet tilpasses håndhjulets diameter, så operatøren ikke udsættes for en kraft fra hjulet på mere end 30-40 kg. For ventiler betjent med elektrisk aktuator eller manuel gearbox skal momentet ligge inden for aktuatorens standardinterval. Det er vigtigt at være opmærksom på, at aktuatoren normalt har et bredt momentinterval, og ofte er det ISO-flangekoblingen mellem ventil og aktuator, der afgør valget af aktuator. Som hovedregel bør ventiler med ISO-flangekoblinger maksimalt have lukkemomenter som følgende:
  • ISO-flange F-10, maksimum 120 Nm
  • ISO-flange F-14, maksimum 500 Nm
  • ISO-flange F-16, maksimum 1000 Nm
• Fuldt gennemløb: For at muliggøre brugen af enheder til at rense rørene, bør ventilens indvendige diameter svare til ventilens nominelle størrelse.

* GSK står for Gütegemeinshaft Schwerer Korrosionsschutz og er et uafhængigt industrinetværk med omkring 30 medlemmer, som alle er førende europæiske producenter af ventiler og fittings. GSK fremsætter krav til coatingen og til procedurerne for kontrol.