Hvorfor har vi brug for en mere digital vandforsyning?
Inden for vandforsyningen kan digitale løsninger hjælpe i kampen mod nogle af de miljømæssige udfordringer, som vandselskaberne står overfor. Den teknologiske udvikling har gjort det økonomisk muligt at digitalisere store dele af samfundet, og ny teknologi som fx IoT åbner op for nye muligheder.
Vandforsyningens udfordringer
Vandselskaberne står hver dag over for udfordringer i forbindelse med håndtering af vandforsyningen. Klimaforandringernes potentielle betydning for vandmangel, øget forbrug, høje energiomkostninger og vandspild er blot nogle få af de udfordringer, der tvinger forsyningerne til at finde innovative løsninger.
Vandspild er en global udfordring, og store mængder renset, rent vand går tabt et sted i forsyningsnettet og når aldrig frem til forbrugeren. Årsagerne spænder vidt fra lækager til ulovlige tilslutninger og uautoriseret forbrug, og niveauet varierer fra omkring 5 % og helt op til omkring 80 % i visse lande. Der er derfor behov for en mere bæredygtig måde at forvalte vores vandressourcer på.
Udfordringen er at strømline driften, øge sikkerheden, sikre vandkvaliteten og samtidig beskytte miljøet og vandressourcerne. En vigtig del af løsningen er at kunne monitorere fx trykket og vandkvaliteten og spore eventuel forurening i forsyningsnettet.
Overblik over hele forsyningsnettet
Der er tusindvis af ventiler, fittings og brandhaner installeret i forsyningsnettet, hvorfra der kan indsamles data. Hvad nu hvis nogle af disse installeret på kritiske steder var i stand til at sende besked hver gang de bliver betjent?
Baseret på data direkte fra ventiler og brandhaner på kritiske punkter i netværket kan der træffes beslutninger baseret på fakta. Det vil hjælpe med til at sikre en mere bæredygtig og effektiv håndtering af vandforsyningen.
Fordele for den lokale drift og miljøet
Digitaliseringen vil blandt andet give viden om, hvor i ledningsnettet der er vandspild forårsaget af lækager. Derudover kan der spares energi ved at optimere netværket og ved kun at behandle og distribuere den nødvendige mængde vand, og det digitale overblik kan bidrage til en mere struktureret og automatiseret drift. Det giver store fordele lokalt, og det bidrager til at løse globale miljømæssige udfordringer.
Internationale krav
Det er det lokale vandselskab, der sikrer driften og sørger for sikkerhed i forsyningen, men det er en global udfordring at passe på vores vandressourcer og sikre rent drikkevand til alle. En bæredygtig vandforsying er derfor på den internationale, politiske dagsorden i både EU- og FN-regi.
FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling
FN’s 17 verdensmål skal lede verden i en mere bæredygtig retning. En digital vandforsyning giver vandselskaberne mulighed for at effektivisere driften og reducere vandspild og dermed sikre vandkvaliteten og beskytte vores vandressourcer. Digitalisering af forsyningsnettet bidrager således i væsentlig grad til at opnå FN’s verdensmål nr. 6 og 11, som skal sikre adgang til vand og sanitet for alle og gøre byer sikre, robuste og bæredygtige.
EU's drikkevandsdirektiv stiller krav
Udover at skabe overblik og fordele for driften lokalt hos vandforsyningerne kan digitalisering af forsyningsnettet også vise sig at være en nødvendighed for at overholde international lovgivning.
Det europæiske drikkevandsdirektiv, som handler om at sikre sundt og rent drikkevand, angiver blandt andet, hvilke materialetyper og grænseværdier der accepteres inden for vandforsyningen, og stiller krav til risikostyring og reduktion af vandspild.
Ved lækager og rørbrud kan der trænge forurening ind i rørsystemet. Det er derfor blevet en del af direktivet, at hvert enkelt medlemsland skal evaluere og sætte mål for en reduktion af vandspildet. Ny teknologi kan effektivt understøtte forsyningsselskaberne i at nå disse mål ved at forbedre muligheden for trykstyring og mulighederne for at overvåge lækager og opdage og undgå tyveri. Der er også indført krav om risikostyring for vandforsyningen. En god risikovurdering inkluderer overvejelser af, hvordan alle adgangspunkter kan kontrolleres og beskyttes. Risikovurderingen bør også tage højde for risici ved et uhensigtsmæssigt tryk i distributionsnetværket. For lavt tryk indebærer risiko for indtrængen af forurening, mens for højt tryk betyder højere lækageniveau og øget risiko for rørbrud. Tryk- og temperatursensorer i forsyningsnettet og overvågning af brandhaner og skydeventiler sikrer den bedst mulige risikostyring.
