Overjordsbrandhaner
Vores overjordsbrandhaner leveres med enkelt eller dobbelt Storz-kobling, og vores serie 84 brandhaner opfylder eller overgår desuden kravene iht. DIN EN 14384.
Brandhanerne fås med automatisk eller manuel dræning. Ved manuel dræning tømmes brandhanen manuelt ved hjælp af en skrue i bundflangen, som løsnes efter brug. Ved automatisk dræning åbner en membranventil i bundflangen, når trykket i brandhanen falder og lukker, når brandhanen er under tryk.
Vi har mange forskellige designs i sortimentet – blandt andet højdejustérbare brandhaner, der sikrer let installation og brandhaner med tilbagestrømssikring, der sikrer mod forurening gennem brandhanen. Overjordsbrandhanerne kan også leveres med dobbelt afspærring, så vedligehold og reparationer kan ske uden opgravning og afspærring af vandforsyningen.
Designet giver optimal sikring mod lækage ved påkørsel, da brandhanerne enten vil bøje i PE-rørforbindelsen mellem overdel og fodbøjning eller vil have specialdesignede titanbøsninger, der knækker i tilfælde af påkørsel for at undgå totalskade af brandhanen.